Tuesday, 4 October 2011

Et Danmark der står sammen - fokus på læring og inklusion

Ny regering har fokus på læring og inklusion i daginstitioner og skoler.
Som læringsspecialist og konsulent med Taler for mig selv PLUS
er dette rigtigt gode nyheder for Inclusion Software.

Læs uddrag fra regeringsgrundlag 2011 S-R-SF:

HØJERE KVALITET I DAGTILBUDDENE
Regeringen mener, at alle børn har ret til en god start på livet, hvor de har en tryg hverdag
og bliver set og anerkendt. For langt de fleste børn er dagtilbuddene rammen om en stor del
af børnelivet, og det er her grundstenen til en god skolegang lægges. Gode dagtilbud er
ligeledes en vigtig forudsætning for at bryde den sociale arv. Derfor er det af afgørende
betydning, at vores dagtilbud er af høj kvalitet.
Børn har brug for tryghed, udfordring, leg, samvær med voksne – ikke blot opsyn. Mange
forældre har gennem flere år oplevet, at kvaliteten af dagtilbuddene er blevet udhulet, så
der i dag er flere børn for hver voksen, og at pædagogerne i øvrigt anvender en større del af
deres tid på aktiviteter, der ikke er vendt mod børnene.
Regeringen ønsker derfor, at kvaliteten af dagtilbuddene øges, eksempelvis ved at der
stilles krav om minimumsnormeringer. Antallet af lukkedage bør begrænses. Regeringen vil
drøfte veje hertil med kommunerne.

EN BEDRE FOLKESKOLE, SÅ FLERE UNGE LÆRER MERE
Regeringen vil fremsætte forslag om en reform af folkeskolen. Folkeskolen skal være hele
Danmarks skole. Vi skal have en faglig stærk folkeskole, der har plads til og er attraktiv for
alle børn. En folkeskole, som skal sikre alle elever et højere fagligt udbytte af
undervisningen - uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har for uddannelse.
En folkeskole, hvor færre elever modtager specialundervisning og flere inkluderes i den
almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige
udfordringer. En folkeskole, som kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber og
motiverer til at lære mere. Og en folkeskole, der giver eleverne de bedste forudsætninger
for at blive aktive og kritiske medborgere.

0 comments: